Nederst finder du en pasningsvejlening, som der skal medfølge alle solgte dyr pr 01/01-2014. Denne er udarbejdet af fødevarestyrelsen og rettet til af Discus Wildlife

Discus Wildlife pasningsvejledning

En kort vejledning til hold af discus, baseret på egne erfaringer. Flere gør discus til en utrolig vanskelig fisk at holde, men sandheden er bare den, at den slet ikke er svær at holde.

Det kræver blot lidt viden og forståelse af fiskens behov. Discus har brug for rent vand og er lidt sarte ved selv små
mængde nitrit eller andre giftstoffer. Derfor er det vigtigt med et godt filter.

Temperatur: 

Discus har det bedst mellem 28-30 grader. Jeg holder mine ved 29,5 grad, hvilket virker rigtig godt
både til opfodring af unger og hold af voksne fisk.

Filter: 

Filter er det aller vigtigste når det gælder hold af discus. Hvis dit filter ikke er stort nok, så ender du med dårlig vandkvalitet og i sidste ende syge fisk. Jeg vil klart anbefale en sump, det giver en god filterkapacitet. Et alternativ til sump, kan være en overdimensioneret spandpumpe. Forstået på den måde, at du vælger en spandpumpe, som kan drive 2 x det akvarie du skal bruge den i. Så har du en 250L så vælger du en spandpumpe, som kan drive et 530L akvarie. På den måde er du helt sikker på at dit filter er iorden.

Foder:

Discus-unger så sørg for at fodre så ofte som muligt, gerne 5-7 gange dagligt og ikke mere end de kan spise op på 10 minutter.
Så sikre du, at fisken får alt den næring de har brug for og vandet ikke bliver forurenet mere en højst nødvendigt pga. uspist foder.

Voksne discus kan nøjes med 1-3 gange dagligt, Her fodres også kun så fiskene kan spise op på ca. 10 minutter

Foderemner:

Naturekind, Benkers Discus Royal, Benkers Rejemix, Artemia, mysis, krill og myggelarver, er et godt valg og sikrer en god vækst uden at skade fisken.

Grunden til jeg ikke nævner oksehjerte er, at det ødelægger leveren på fisken! Peter Petersen, fra den blå planet har lavet et forsøg på 2x20 discus. fiskene blev opfodre fra 4 til 8cm. Den ene gruppe fisk oksehjerte, den anden naturligt foder, som artemia, mysis og myggelarver.
Alle fisk blev sprættet op og undersøgt. Gruppen med oksehjerte, havde stort set ingen lever tilbage, blot en blodig plet. Gruppen med naturligt foder, havde en sund og rask lever.

Vandskift: 

Mængden af vandskift afhænger meget af, hvilket filter du benytter, men 3 vandskift af 25% om ugen. Er dine nitrit og ammonium værdier i orden, så er det muligt at du kan nøjes med 2 ugentlige vanskift. Hold godt øje med at dine vandværdier indtil du lærer din setup at kende

Rengøring: 

hvis du fodrer unger op, så sørg for at ”støvsuge” bunden af dit akvarie, jævnligt. Det gør at der ikke ligger uspist foder og forurener vandet.

Hvis der benyttes bundlag i opfodringsakvariet, kan du med fordel anskaffe dig en flok pansermaller. De er rigtig effektive til at ”rydde op”.

OBS Dette er kun en vejledning og Discus Wildlife kan på ingen måde holde til ansvar hvis denne følges med dårligt resultat!

Pasningsvejledning fra Fødevarestyrelsen

Pasningsvejledning for Discusfisk

 

1.  Dyreart

Denne vejledning gælder for Symphysodon Sp. og betragtes som en vejledning i grundlæggende akvariehold og pasning

2.  Fuldvoksen størrelse

Det er en udbredt misforståelse, at fisk tilpasser deres vækst i henhold til akvariets størrelse. Symphysodon bliver op til 18cm i nogle tilfælde 20cm Tag altid fiskenes maksimale størrelse i betragtning, når der vælges akvarie størrelse

3.  Forventet levealder

Generelt skal du forvente en levealder på op til 12 år. Der er dog mange faktorer der spiller ind. Vandkvalitet, foder etc.

4.  Anbefalet størrelse og indretning af akvarie

Akvariets størrelse skal tillade, at fiskene har mulighed for at svømme frit. Det giver god trivsel, og gør det spændende at iagttage fiskene. Som minimum bør der 4 liter vand pr. cm fisk. Derudover bør akvariet være mindst 6 gange så langt som fiskens totallængde.  Det skal altid vurderes individuelt til det aktuelle akvarium.

For de fleste akvarier vil ca. 4 cm renset akvariegrus eller sand være passende som bundlag. Heri placeres vandplanter, sten og rødder, der primært fungerer som visuelle barrierer og skjulesteder for fiskene. Planter har også en positiv effekt på vandets kvalitet.

5.  Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold

Vandtemperaturen holdes stabil med et termostatstyret varmelegeme. Discus trives mellem 27-29 °C, men vær altid opmærksom på den pågældende arts behov. Brug dagligt et termometer til at kontrollere vandets temperatur.

Vandets kvalitet er afgørende for fiskenes trivsel, og kan opretholdes ved hjælp af et filter. Filtret skal være tilpasset akvariets størrelse og fungere i døgndrift.  Det er vigtigt, at udløbet fra filtret bryder akvariets overflade, så der konstant tilføres ilt til vandet.

Når akvariet er indrettet, bør man vente nogle uger, inden de første fisk flytter ind. Denne periode tillader, at akvarievandet stabiliseres, og giver akvaristen mulighed for at udføre justeringer, uden det påvirker fiskene. Derudover vil det biologiske filter, som er vigtigt for vandkvaliteten, gradvist blive opbygget på alle akvariets overflader. 

Tilføj altid kun få fisk ad gangen til både nye og etablerede akvarier. Det giver akvariets biologiske aktivitet mulighed for at tilpasse sig, så der ikke kommer uønskede udsving i vandkvaliteten. Efter hjemtransport skal fiskene tilvænnes det nye akvarium. Dette gøres ved at tilføre akvarievand til transportvandet langsomt ved hjælp at en 6mm luftslange. Vandet løber langsomt og giver fisken mulighed for at tilvænnes sig de nye vandværdier. 

Vandskift er en nødvendighed for at fjerne de affaldsstoffer, der ophobes i vandet. Skift 20 % pr uge i et normalt belastet akvarium.

Akvariets bundlag renses med nogle måneders interval med en slamklokke, mens akvariets dekorationer kan vaskes i rent vand efter behov. Filtret renses i vand, der er gemt fra akvariets vandskift. Således undgår man, at biofiltret skal startes på ny.men kun når filterets flow er nedsat betydeligt.

For at evaluere vandkvaliteten bruges et testsæt, som købes i butikken. De vigtigste affaldsstoffer at teste for er: ammonium, nitrit og nitrat. Vandskift kan da tilpasses i henhold til testresultaterne.

Døgnrytmen holdes stabil med 10-12 timers kunstigt lys dagligt.

6.  Fodring

Benyt som udgangspunkt samme type foder, som fiskene er tilvænnet hos Discus Wildlife. Mange fisk er følsomme overfor pludselige ændringer i deres foder, og en eventuel ændring bør foretages gradvist. Der fodres 2-6 gange dagligt med en mængde, der kan spises op i løbet af 5-10 minutter. Frostfoder og granulat som hovedfoder, mens, myggelarver bruges som tilskud. 

7.  Sociale behov

Discus trives bedst i flokke på minimum 6 individer. Dog kan fisken godt holde som par.

8.  Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation

Discus yngler hyppigt i akvariet, hvis alle levebetingelser er optimale, typisk efter vandskift. For at få succes med opdræt kan det være nødvendigt at isolere ynglende fisk eller deres afkom. Vær opmærksom på, at fiskeunger kræver hyppigere fodringer, hvilket belaster vandkvaliteten.

9.  Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Sygdom kommer oftest på baggrund af utilfredsstillende vandkvalitet. Hvis fisken mister appetit, får uklare øjne, svømmer uregelmæssigt eller får atypiske plamager på kroppen, kan det være tegn på sygdom. Gennemgå akvariets installationer og test vandet for affaldsstoffer. Udfør vandskift og forhør dig hos Discus Wilife eller en dyrlæge.