Sortvandssystemer og mandel blade

Posted By: Samuel Bering In: Root On: Comment: 0 Hit: 298

Hvad er det egenligt Mandel blade gør for vores fisk?

Det lyder nok som noget du har hørt før. Folk der snakker om hvordan mandel
blade på magisk vis har forbedret deres akvarie og gjort deres fisk sunde og 
raske. Måske har du også hørt en masse akvarister snakke om, at de ingen
effekt har. Det hele skal vi undersøge meget nærmere her på bloggen!

                    Catappa leaves

Mandel blade er blevet brugt af akvarienørder i mange år efterhånden, især
Betta, apistogramma og reje-entusiaster, har en stor kærlighed for disse blade.
Der har været skrevet meget om dem, fra tid til anden. Uanset hvor mange
ting der er skrevet om fordelene ved at bruge blade, så er der altid nogle
der påstår at det ikke virker.

                     

Hvor kommer Mandel blade fra ?

Mandelblade også kaldet Catappa blade eller indiske mandel blade, kommer fra 
det store Terminalia Catappa træ. Disse træer findes i hele den tropiske 
verden, fra Asien, Afrika til Australien. De kan nå en højde på over 30 meter!
Så det er altså ikke bare en sølle busk!

Hvilke fordele har mandel blade?

De store fordele ved Catappa-træet er selvfølgelig barken og især 
bladene, som indeholder en lang række interessante stoffer. Bladene 
indeholder flere flavonoider, som kaempferol og quercetin, en række tanniner, 
som punicalin og punicalagin, samt saponiner og phytosteroler. Ekstrakter af 
T. Catappa har vist en vis effektivitet mod nogle bakterier, specifikt 
Plasmodium og flere parasitter.

Hvordan fungere det i vandet?

Når mandel blade udsættes for nedbrydning i vand, dannes 
humusstoffer, som igen sænker vandets pH. Tanninerne er hvad der farver 
vandet den smukke brune farve, som vi sortvands nørder så godt kan lide!

                                                    

Hvad frigiver bladene til vandet?

Der er beviser og teorier om, at de tanniner som Catappa efterlader, er i 
stand til at reducere toksiciteten af 
​​tungmetaller i vand, de binder dem op 
eller chelaterer dem - en af de mest interessant fordel for vores fisk. 
Som en sidebemærkning er ”sortvands” vandløb og floder sure, hvilket 
resulterer i en aluminiumkoncentration større end klartvandssystemer, 
som er mere neutral i pH.

Det lyder måske meget videnskabeligt. Nu er jeg ikke videnskabsmand, 
men jeg har en fornuftig viden inden for både biologi og kemi. Hvilket jo 
egentlig er hovedelementet i vores hobby. Udover det, så har jeg en enorm 
stor interesse inden for akvariekultur. Hvilket på rigtig mange punkter har 
gjort ting som dette nemmere at forstå! men jeg skal prøve at gøre det
nemmere at forstå.

Så hvad er det det så Mandel blade gør for vores fisk? Lad os tage de enkelte 
elementer et af gangen.

Flavonoider er et stof som har vist sig at have direkte at have antibakteriel virkning, som 
antibiotika og evnen til at undertrykke bakterielle vira i en række 
forskningsundersøgelser 
De kan også fungere som kemiske "budbringere" og fysiologiske regulatorer.
Kaempferol, et kendt flavonoid, som menes at have 
antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber.

         

Saponiner kan anvendes til at forbedre penetration af makromolekyler, som 
proteiner, i cellemembraner. Nogle bruges i vacciner til at stimulere 
immunresponsen. Derfor menes det også at have yderst positiv effekt på vores 
fisk!

Phytosteroler er interessante for deres påståede evne til at reducere 
kolesterol hos mennesker, men fordelene er sandsynligvis ikke eksisterende for 
fisk, og især da det drejer sig om Catappa blade i akvariet! Så hvis nogle 
nævner det som fordel, så ved DU at det sandsynligvis ikke er tilfældet.

Punicalaginer virker som antioxidanter og er hovedkomponenten for
antioxidantens sundhedsmæssige fordele ved frugt, såsom granatæbler. De er
vandopløselige og har høj biologisk værdi, så det er fornuftigt, at de er til gavn 
for fisk!

En undersøgelse i Thailand medden afrikanske Tilapia konkluderede, at 
Catappa-ekstrakt havde en direkte dræbende effekt på exo-paraitten, 
Trichodina, og havde en hæmmende effekt på flere stammer af Aeromonas 
hydrophila ved dosering af Catappa bladekstrakt i en koncentration på 
0,5 mg / ml og op efter. Desuden havde opløsning en hæmmende effekt 
på svampeinfektioner i Tilapia-æg.

           

Det eneste problem jeg kan se der er med undersøgelsen, er at det ikke er 
mange af os akvarister, der har udstyr til at måle mg/pr liter af opløst Catappa 
ekstrakt i vandet, vi er nødt til at stole på den ”anbefalet dosering” som der 
står på pakkerne, Hvilket i mange tilfælde nok forklare hvorfor ikke alle har 
succes med brugen af catappa blade, da der oftes skal doseres det dobbelt 
antal blade, hvis ikke mere!

Så den generelle anbefalede dosis for bladene bedste fald subjektiv. 
Doseringen er typisk 1-2 store blade for hver 100liter. Der er ingen reel 
tommelfingerregel, bortset fra akvaristerne som har brugt bladene med succes 
igennem mange år. Som det nu altid er i vores hobby, så hvis du spørger 10 
akvarister, så får du højest sandsynlig 10 forskellige meninger.

Ikke desto mindre har bladene nogle videnskabsbaserede terapeutiske evner 
som tidligere nævnt og bladene hjælper akvarister med at genskabe fiskenes
naturlige levesteder.

En sortvandsflod løber igennem skovede sumpe, vådområder og 
oversvømmede marker, efterhånden som vegetationen bliver opløst, 
frigiver de tanniner til vandet, hvilket gør vandet surt og brunt!

         

Hvis du forsøger at efterligne en sortvandflod, kan Mandel blade helt sikkert
hjælpe, med at give de rigtige betingelser. Nedbrydningen af mandel-bladene i 
et lukket akvariesystem afspejler meget godt hvad der sker i naturen og giver mange for 
fisk de samme betingelser som det vand de kommer fra.

Sortvandsfloder og vandløb har forskellig kemisk sammensætning end 
klart vands miljøer, hvilket har ført til dannelsen af flora og fauna, der adskiller sig
væsentligt fra hinanden. En undersøgelse viser, at sortvandsfloder har et stort 
antal organismer som hjuldyr men færre krebsdyr og skaldyr. Du kan som 
eksempel næsten ikke finde nogen snegle i sortvandsystemer, fordi det er svært for 
dem at bygge deres skaller, i vand der er meget kalciumfattigt.

Natrium, magnesium, kalium og calcium findes i meget lavere koncentrationer 
i sortvandssystemer end i andre typer vand, og med mindre mængder opløste 
mineraler, har vandet meget lavere ledningsevne end man ville se i et
klartvandssystem. Sortvandsfloder som Rio Negro er hjemsted for utrolig 
mange fiskearter, og det anslås, at de er hjemsted for over 700 kendte arter, 
hvor omkring 100 kun findes i Rio Negro!

De potentielle sundhedsmæssige fordele for fisk, der opholder sig under 
omhyggeligt kontrollerede sortvandsbetingelser, er talrige. De er langt mere 
modstanddygtige over for sygdomme s
om dokumenteret i flere 
undersøgelser. Samme undersøgelse viser også at der produceres flere æg
med mindre forekomst af Skimmel i æggene.

Jeg håber dette blogindlæg har være med til at forklare lidt om fordelene 
ved Mandel blade, og hvad det rent faktisk er de frigiver under deres nedbrydning.
Samt en bedre forståelse af sortvandsystemer og hvorfor der er vigtig at 
holde fisk fra disse områder under de rigtige betingelser!

Du kan finde vores store udvalg af naturlige vandplejemidler her
https://discuswildlife.dk/da/discus-widlife-anbefaler

 

 

Comments

Leave your comment